Jobløft

Et strategisk samarbejde mellem boligselskaber, den boligsociale indsats og den kommunale beskæftigelse om at få ledige beboere i de almene boligområder i job eller uddannelse.

Med Jobløft bidrager boligselskaberne til at løse udfordringer i velfærdssamfundet. Det har altid været en del af den almene sektors dna at være med til at finde løsninger. For den kommunale beskæftigelse og den boligsociale indsats er Jobløft en del af kerneopgaven. Samarbejdet øger chancerne for at lykkedes.

Jobløft bringer ledige beboere i almene boligområder i job eller uddannelse ved at

  • Invitere lokale virksomheder til at samarbejde.
  • Støtte ledige beboere i jobsøgning.
  • Skabe forbindelser mellem beboere og lokale virksomheder.

Samarbejdspartnere udnytter deres fælles viden om det lokale arbejdsmarked og beboerne og en koordinator binder trådene sammen.

Jobløft-indsatsen er udviklet i et samarbejde mellem boligselskaber, boligsociale indsatser og jobcentre i Viborg og i Silkeborg i perioden 2020-2024.

I løbet af de 4 år er 131 ledige beboere kommet i job eller uddannelse og flere er bragt tættere på job eller uddannelse. Undervejs er indsatsen spredt til andre boligorganisationer og boligsociale indsatser.

Grundfos Fonden har støttet initiativet og DISCUS har stået for den overordnede projektledelse og evaluering.