Kontakt til virksomheder

Boligselskabet inviterer sine leverandørvirksomheder og andre lokale virksomheder til at samarbejde.

Derefter tager koordinatoren, fx en boligsocial medarbejder, et møde med virksomhederne om, hvordan de kan bidrage til jobløft. Koordinatorens kendskab til beboernes kompetencer og jobønsker er afgørende for en god dialog og et langvarigt samarbejder med virksomhederne.

Virksomhederne kan fx bidrage med

  • ansættelse, hvis virksomheden fx mangler en lærling eller har arbejdsopgaver, som kan løses på nedsat tid.
  • mødes med unge i fx den lokale ungdomsklub og informere dem om mulighederne for job og uddannelser.
  • sparring til ledige beboere ved jobsamtaletræning

“Jeg vidste faktisk ikke helt, hvad jeg gik ind til, men vi syntes at det lød spændende og som noget vi godt kunne bidrage til. Det var en øjenåbner og jeg blev meget positivt overrasket over de seks kandidater, vi havde inde.”

Brian Bryrup, Direktør i BE Installationer, Viborg.

Læs mere